Ændringer i produktionen af pelargonier. Hvad betyder bæredygtighed for dyrkningen af pelargonier?

Bæredygtighed er et af de centrale emner inden for moderne gartneri. Også i produktionen af pelargonier er der et stigende fokus på ressourceeffektive produktionsmetoder og forsyningskæder. Der findes dog ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om, hvor bæredygtige pelargonier egentlig er. Den afgørende faktor er de forhold, de dyrkes under – og det er netop her, branchen har gjort betydelige fremskridt i de seneste år.

De grundlæggende bæredygtighedsspørgsmål, der er på spil, vedrører ikke kun pelargonier, men hele prydplantebranchen. Drivhusproduktion, vækstsubstrater, vand- og næringsstofhåndtering, energiforbrug og sundhedsstyring af planter spiller alle en afgørende rolle for afgrødens miljøaftryk. I dyrkningen af pelargonier stræber branchen konstant efter at dyrke sine planter med så få ressourcer som muligt. Forædling spiller en central rolle i denne sammenhæng, idet nye sorter bliver stadig mere hårdføre og bedre tilpasset forskellige vækstbetingelser. Dette muliggør en mere effektiv ressourceudnyttelse og sikrer samtidig, at forbrugerne får attraktive pelargonier med lang holdbarhed.

Pelargonier har egenskaber, der gør dem ideelle til dyrkning under miljømæssige hensyn. De er hårdføre og tåler både varme og tørke, og de udmærker sig ved deres usædvanligt lange blomstringsperiode. I forhold til visse andre bed- og altanplanter trives de også godt ved moderate temperaturer og er relativt tolerante over for substrat med reduceret eller ingen tørv.

Disse egenskaber er også vigtige for forbrugerne. De betragtes som nemme at passe, alsidige sommerblomster, der er velegnede til altankasser, krukker på altaner og terrasser samt i havebede. Takket være deres modstandsdygtighed og rige blomstring blomstrer de pålideligt fra forår til efterår, uanset om de dyrkes i by- eller landmiljøer. Især i byer, hvor det bliver stadig varmere, er varme- og tørketolerante planter, såsom pelargonier, velegnede til solrige altaner og terrasser.

Disse egenskaber alene gør ikke dyrkningen bæredygtig. Men de skaber gunstige betingelser for det.

En afgrødes bæredygtighed afhænger i høj grad af, hvordan den dyrkes. For pelargonier spiller faktorer som energiforbruget i drivhuset, det anvendte substrat samt de anvendte vandings- og gødningsmetoder alle en afgørende rolle.

Pelargonier produceres i store mængder, så forbedringer på disse områder kan have en betydelig indvirkning. Mere effektiv drivhusteknologi, skræddersyede dyrkningsmetoder og nye substratblandinger kan bidrage til at reducere ressourceforbruget og minimere miljøpåvirkningen.

Produktionsstedet er også vigtigt. En stor del af pelargonierne til det europæiske marked dyrkes lokalt. Korte afstande fra avleren til forhandleren kan reducere transportudledningen betydeligt. Samtidig bliver regional produktion stadig vigtigere for salget, da mange forbrugere specifikt efterspørger lokalt dyrkede planter.

Branchen er også internationalt forbundet. Mange pelargonier formeres fra stiklinger taget fra moderplanter i regioner med egnede naturlige klimaforhold, såsom Kenya eller Etiopien. Denne arbejdsdeling resulterer ikke nødvendigvis i et dårligere klimaaftryk. Tværtimod: Hvis moderplanterne blev dyrket i Europa, ville der ofte være behov for ekstra opvarmning og belysning.

Energiforbruget i drivhuse er en nøglefaktor for miljømæssige hensyn i dyrkningen af pelargonier. Især i de tidlige stadier af dyrkningen er der behov for energi til opvarmning for at skabe optimale vækstbetingelser.

“Eksisterende livscyklusanalyser viser, at produktionen i opvarmede drivhuse forårsager i gennemsnit omkring 0,7 til 0,8 kg CO₂-ækvivalenter pr. plante”, forklarer professor Paul Lampert fra Erfurt University of Applied Sciences. “Over 90 procent af klimapåvirkningen kan tilskrives opvarmningsenergi fra fossile brændstoffer.” Så længe drivhusene opvarmes med olie eller gas, vil energiforsyningen fortsat være den vigtigste faktor, der påvirker produktionens CO₂-balance.

Alternative energikilder bliver stadig vigtigere for mange gartnerier af både miljømæssige og økonomiske årsager. Mange producenter satser nu på biomasse, geotermisk energi, fjernvarme eller industriel overskudsvarme.

Ud over energiforbruget fylder substratet stadig mere i bæredygtighedsdebatten. Mange dyrkningsmetoder for pelargonier anvender traditionelt tørvebaserede blandinger, da tørv har fremragende fysiske og mikrobiologiske egenskaber: den holder på vandet, sikrer en stabil rodzonestruktur og muliggør en jævn tilførsel af næringsstoffer.

Tørv møder imidlertid stigende økologisk kritik. Store mængder lagret kulstof frigives under udvindingen, og værdifulde tørvehabitater går tabt. På denne baggrund forfølger mange europæiske lande strategier for gradvist at reducere brugen af tørv i gartneriet og erstatte den med alternative substratmaterialer.

Derfor arbejder branchen intensivt på at gøre større brug af alternative råvarer. Træfibre, kompost, barkhumus og kokosmaterialer er nu bestanddele i mange moderne substratblandinger. “Praktiske forsøg viser, at tørvereducerede og i nogle tilfælde endda tørvefri substrater kan anvendes til dyrkning af pelargonier, forudsat at sammensætningen og dyrkningsmetoderne er nøje tilpasset”, forklarer Philip Testroet, viceadministrerende direktør i Industrieverband Garten (IVG), den tyske brancheforening for gartneri. En afbalanceret blanding af de enkelte komponenter er afgørende. Dette sikrer en god struktur, tilstrækkelig vandbinding og en passende tilførsel af næringsstoffer.

Pelargonier er relativt tolerante over for tørvereducerede substrater, hvilket er en fordel i udviklingen af mere bæredygtige blandinger til både professionel dyrkning og private haver. Samtidig viser livscyklusanalyser, at substrater har en væsentligt mindre indvirkning på produktionens klimaaftryk end energiforbruget i drivhuse, hvilket også fremhæves af professor Lampert.

Overgangen til alternative substrater kræver tilpasninger i dyrkningspraksis. Vanding og næringsstofforsyning spiller en afgørende rolle i denne proces. Også på dette område er der sket en betydelig udvikling i produktionen i de senere år. Moderne drivhuse benytter i stigende grad præcise systemer, såsom ebbe-flod-borde eller drypvanding. Nogle opsamler også regnvand fra drivhusets tag og bruger det til vanding.

I mange prydplanteskoler opsamles og genanvendes overskydende vandingsvand og næringsopløsninger. Dette reducerer vandtab og udvaskning af næringsstoffer betydeligt. Set fra et videnskabeligt perspektiv betragtes vand derfor ikke som en dominerende miljøfaktor i moderne produktionssystemer – en opfattelse, som professor Lampert tilslutter sig.

Inden for plantebeskyttelse benytter branchen sig også i stigende grad af integrerede strategier og målrettet brug af nyttedyr for at minimere brugen af kemiske pesticider.

For at sætte fokus på den aktuelle udvikling inden for miljøhensyn i produktionsmetoder har branchekampagnerne Pelargonium for Europe (PfE) og Stars for Europe (SfE) – en søsterorganisation dedikeret til julestjerner – oprettet en online bæredygtighedsdatabase for dyrkning af prydplanter på https://pfe-trade.com/baeredygtighed. Den samler artikler, best practice-eksempler og baggrundsinformation fra internationale branchepublikationer, tematisk organiseret. Artikelsammendrag giver et hurtigt overblik, mens de originale fuldtekstversioner kan tilgås direkte via links til de respektive fagportaler.

Indholdet dækker centrale emner som energi, substrater, vand, emballage, plantebeskyttelse og forædling samt sociale og organisatoriske aspekter som arbejdsforhold, certificering og branchesamarbejde. Målet er at gøre eksisterende viden fra forskning, praksis og fagmedier tilgængelig ét samlet sted og at fremme udvekslingen af information om miljøhensyn i produktionsmetoder inden for europæisk prydplanteavl.

Gengivelse af denne artikel er gratis, forudsat at der tydeligt angives kildehenvisning til “Pelargonium for Europe”, og at der fremsendes et eksemplar af enhver offentliggørelse.